FORSIDENYHEDERPROFILKONTAKTPRESSEKLIP

Naturhuse bygger også på Sjælland

Nyt byggekoncept kombinerer nyskabende design inspireret af naturen, lavt energi-forbrug, høj komfort og sunde byggematerialer

Firmaerne Naturhuse fra Holstebro og et af landets største arkitektfirmaer Arkitema fra Århus er klar med et bud på fremtidens parcelhus/fritidshus. Det har bl.a. været vigtigt at bevise, at høj komfort ikke nødvendigvis behøver at medføre et højt elforbrug og slid på miljøet.

Naturhuse er etableret af HD, bygningsingeniør Henrik Paarup. Det nye byggekoncept er udviklet i samarbejde med arkitektfirmaet Arkitema i Århus. DEMO-hus kan ses i Nr. Vorupør vest for Thisted samt i Havnsø på Sjælland. Kvadratmeterprisen varierer fra kr. 12.300 til kr. 15.000 afhængig af de valgte løsninger og størrelse på huset.

Naturhuse tilbyder således at opføre byggeprojekter på Sjælland, dog skal der påregnes et omkostningstillæg til udligning af de højere timepriser i denne region.

Allergi

Allergiproblemer er tæt knyttet til den traditionelle måde at tænke byggeri på. Tænkes der derimod i sunde byggematerialer er man kommet et godt stykke på vejen hen imod at reducere disse gener, som til daglig plager en stor del af befolkningen. Naturhuse anvender i det nye byggekoncept udelukkende byggematerialer af høj kvalitet, som med sikkerhed ikke har negativ indflydelse på indeklimaet. Byggekonceptet er bl.a. baseret på anvendelse af 70 mm træelementer, som har den egenskab, at de kan akkumulere megen fugt. Det vil sige, at elementerne i vinterperioden kan optage store mængder fugt, som så tilsvarende kan afgives i de tørre perioder. På den måde opnås der et uhyre stabilt indeklima, som bl.a. allergikere vil kunne have stor glæde af.

Energiløsninger

Energiløsningerne er baseret på den nyeste miljøvenlige teknologi.
Trods de moderne wellnessfaciliteter (110 m2 modellen) har huset er lavt energiforbrug.
Det skønnes, at sammenlignet med konventionelle luksusferiehuse er der mulighed for at halvere elforbruget. Det skal dog bemærkes, at husene også leveres med konventionelt energisystem til de kunder, der ønsker dette.

Komfort og sundhed

Når der holdes fri fra den ofte stressede dagligdag ønskes både et højt komfortniveau, men også muligheden for at kunne pleje krop og sjæl, så batterierne kan tankes op til dagligdagens udfordringer. Derfor har huset (110 m2 modellen) en lille ”kurafdeling” med dampbad, spabad og træfyret sauna.

Alle tre helsefaciliteter passer ind i husets grønne miljøprofil. Dampbadet har ingen vandforbrug (dog et vist elforbrug), spabadet får varmt vand fra husets energisystem og saunaen er træfyret og har derfor intet elforbrug.

Huset er yderst velegnet til udlejning, og det vurderes at det lave elforbrug vil vække feriehusturisternes interesse. Naturhuse samarbejder med en af Danmarks største feriehusformidlere Dancenter A/S.

Design og arkitektur inspireret af naturen.

Huset er designet af et af landets største arkitektfirmaer Arkitema i Århus. Husets arkitektur er resultatet af en længere proces, hvor det har været målet at kunne indplacere huset så nænsomt som muligt i den danske natur, således at huset så godt som muligt falder i med de omkringliggende omgivelser. Et eksempel herpå er husets grønne mos-sedum tag. Huset egner sig således primært til indplacering på naturskønne beliggenheder. Der kan læses mere på www.naturhuse.dk eller firmaet kan kontaktes på tlf. 9787 1887